Kan vi lære noget af et analogt Tyskland, når det handler om digitalisering?

Berlin er en af de mest innovative byer i verden. Byen er kendt for sin kreative klasse, mange start-ups, et moderne liv og vegansk mad. Jeg er selv lige flyttet til byen, de forskellige kvarterer har deres egen identitet og er en by i storbyen, men det halter med digitaliseringen. Fra Prenzlauer Berg, der ligger i det tidligere Østberlin og i dag er et mere mondænt område, til Kreutzberg og Neukøln, der minder om Mellemøsten, til Kurfürstendamm med KaDeWe, som et symbol på Vestens materialisme med dertilhørende dyre mærkevarer. Men på andre områder befinder byen sig i en anden tidsalder. Da jeg første gang trådte ind på borgerservice, var det som at træde ind i en tidslomme. En plakat med en efterlysning af en forbryder hang på væggen – ja, det lyder absurd og bringer mindelser om tiden med Rote Armee Fraktion – og endnu en plakat, der informerer om, at alle skal have skiftet deres kørekort til et plastikkort som er sket for mange år siden i Danmark. Det var ikke lige, hvad jeg forventede, da jeg gik ind ad døren.

En analog offentlig sektor

Hjemme i Danmark er et besøg på borgerservice en sjældenhed for de fleste af os. Det er kun, når passet eller kørekortet skal fornyes, at turen går forbi den kommunale skranke. I Tyskland er det helt modsat. Næsten alle møder med det offentlige system foregår ved et fysisk fremmøde på borgerservice, her er intet MitID, NemID eller E-Boks. Det er en underskrift på en udprintet formular og et brev sendt med posten. For et ungt menneske som jeg, virker et besøg på kommunen ikke som om, at vi befinder os i år 2022.

Knap en fjerdedel af den voksne danske befolkning føler, at de har udfordringer, når de skal i kontakt med det offentlige over nettet. Mange bliver derfor ”delvist umyndiggjort”, fordi de skal have hjælp hos kommunen eller af deres nærmeste, som Per Stig Møller skriver i et indlæg i Berlingske den 2. august. Formålet med digitaliseringen er at gøre den offentlige sektor mere effektiv, men hvis flere borgere skal have hjælp af kommunen til at betjene de offentlige digitale ydelser, har samfundet så vundet noget? Eller minder det mere om sisyfosarbejde?

En tur i banken minder på mange måder om en tur på borgerservice her i Berlin. Da min konto var blevet oprettet, fortalte bankassistent Stefan – der havde arbejdet i banken i mere end 30 år – om noget smart, nemlig netbank, som kun hver anden tysker benytter sig af. Det fortæller meget om, hvor langt bagud Tyskland er med digitalisering, særligt set ud fra et dansk perspektiv. Men der er også områder, hvor de har fundet en anden – og på nogle punkter smartere – måde at løse sikkerhedsaspektet på. I Danmark har vi ét – eller lige pt to – logins til det offentlige, MitID (og NemID, lidt endnu), men det bliver også brugt til banken, forsikringer og andre services. Hvis ens login bliver hacket, er det lidt af et problem. Hackeren har nu adgang til alle dine fortrolige dokumenter og informationer mellem det offentlige og dig, men endnu værre er det, at hackeren nu også har adgang til alle dine penge og nemt kan overføre dem til en anden konto. It-sikkerhed er ikke lige det første ord, der falder én ind, når MitID bliver nævnt, nærmere tværtimod. At samle det hele sted, kan være smart og effektivt, men når det går galt, går det rigtigt galt. Tanken om et stort hackerangreb, der rammer hele MitID-systemet, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen, og konsekvenserne vil være uoverskuelige.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Kan vi lære noget om digitalisering fra Tyskland?

Uden dette skal være en lang glorificering af Tyskland og en kritik af de offentlige it-systemer i Danmark, er det vigtigt at fremhæve de gode løsninger og smarte idéer hvert land har. Ja, Tyskland er håbløst bagud med digitaliseringen – det ved de også selv – og mobil- og internetforbindelse i en by som Berlin er skræmmende ringe. Men omvendt skal Danmark også passe på med at holde foredrag om  “eGovernment” uden at være kritisk og uden at være bevidst om it-sikkerhed. Forskellige apps til forskellige services kunne være at foretrække, således at ens login til banken ikke er det samme som til borger.dk. Fordi hvis det går galt, går det knap så galt, som hvis alt er samlet et sted.

Tyskland skal også ind i kampen og stemple ind i det 21. århundrede, særligt når det gælder den offentlige sektor, fordi den manglende digitalisering og det langsomme internet koster virksomhederne mange penge og skader landets konkurrenceevne. Dog skal dette ikke gøres uden at it-sikkerheden er tænkt ind i det, og der bliver sørget for, at alle kommer med i digitaliseringen, hvilket på mange områder er sværere i Tyskland end derhjemme. Skepsissen er større i befolkningen, og Stasis overvågning af borgerne i DDR-tiden kaster stadig skygger og er med til at skabe en modstand mod digitalisering blandt borgerne. Den digitale infrastruktur skal samtidig forbedres markant før digitaliseringen kan lykkes.  

 Vil du vide mere om Tyskland og digitalisering? Så læs mit kapitel ‘I skyggen af Hartz-reformerne’ i bogen ‘ATU-artikler’ her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.